_edited.png)
Jeg savner min mor. Jeg savner en kæreste. Jeg savner...
Jeg vågnede op med en følelse af tomhed indeni. En tomhed, der savner at blive fyldt op. Det er sådan, jeg bedst kan beskrive følelsen.
Følelsen længes, så det river indeni.
Og mens jeg skriver dette, tænker jeg: Kan jeg godt skrive så ærligt om sådan noget?
Jeg kigger på alle de andre indlæg på facebook - alle ser ud til at have et perfekt liv.
Men inden jeg får set mig om, har tomhedsfølelsen næsten påvirket alle mine livs-områder: ”Måske er jeg ikke dygtig nok til mit job, måske skal vi bo et andet sted, jeg skal også have en bil? Hvorfor lever min mor ikke længere? Og når jeg nu ikke har en mor, hvorfor har jeg så ikke en sød kæreste? Ok så kører den indre plade - og til sidst fanges jeg af det store spørgsmål: Lever jeg det liv, jeg vil???
Jeg afleverer min datter i børnehaven, smiler til de andre forældre, og midt i farvelkysset forsøger jeg at finde min taknemligheds-følelse frem. For nu må jeg også tage mig lidt sammen. - Jeg har jo trods alt arme og ben, gode venner, en dejlig datter, mad på bordet og et fantastisk arbejde.
Men taknemlighedsfølelsen forbliver et mentalt forsøg denne mandag morgen.
Da jeg kommer hjem, sætter jeg mig ned, for nu vil jeg møde tomheden face to face. Jeg vil bag om alle de mange spørgsmål – jeg vil finde kimen til tomheden.
Jeg møder en ”lille Gry”, som savner at blive holdt om, og som savner at vide, at alting nok skal gå. Jeg tager hende ind i min favn. Tomheden forvandles lidt efter lidt til tryghed.
Den lille Gry fortæller mig, at hun længes efter at skrive. Ikke blot skrive det, som andre gerne vil høre, men skrive fra hjertet. For når hun skriver fra hjertet, er hun dybt forbundet og gør en forskel.
Jeg tager hende ind i mit hjerte – og da jeg kysser hende på gensyn, siger hun: ”Husk din tomhed er dit hjertes kalden. Og det kan ingen mand, bil eller mor fylde ud.”
Yes I know. Og jeg sætter mig ned og skriver - og jeg bliver ved med at skrive, også når jeg møder vanskeligheder. For livet er fuld af udfordringer og succeser, hvilket er så sikkert, som solen går ned.
Tak til min tomhed - som flåede i mig - og kaldte mig hjem en tidlig mandag morgen.
-----------------------------------------
Ovenstående indlæg er inspireret af en healingsmeditation, hvor jeg arbejdede med at transformere tomheds- og ensomhedsfølelsen.
For når tomhedsfølelsen er uhensigtsmæssig giver den en følelse af at mangle noget og man får trang til at løbe væk.
Men det interessante med vores tomhedsfølelse er, at den kan transformeres til en dyb forbundethed med os selv og vores omverden (medmennesker og jorden),
Derudover kan den kan den have vigtige budskaber om noget, som vil ikke udlever.
Læs også